Bækkenbundsordbog A-Å

Det kan være svært at finde rundt i alle de fagudtryk, der bliver brugt om bækkenbunden. Derfor har vi samlet de vigtigste begreber om bækkenbundens anatomi, graviditet, fødsel og bækkenbundsgener i en ordbog med forklaringer, så du lettere kan forstå din krop og få et sprog for de forandringer og gener, du oplever.

Analinkontinens (afføringsinkontinens)

Ufrivillig afgang af luft og/eller afføring.

Avulsion (levator avulsion)

En fødselsskade, hvor en del af bækkenbundsmusklen, levator ani, løsner sig fra sit fæste på bækkenbenet.

Bindevæv

Væv, der støtter og holder kroppens organer og muskler på plads. I bækkenbunden hjælper bindevævet med at holde underlivets organer oppe.

Blæreprolaps

En anden betegnelse for cystocele – nedsynkning af blæren.

Bækkenløsning

En tilstand, der kan opstå under graviditet, hvor ledbåndene omkring bækkenet bliver mere eftergiveligt og kan give smerter og nedsat stabilitet.

Cystocele

Nedsynkning i underlivet, hvor blæren synker ned og buler ind i skedens forvæg.

Diafragma (mellemgulvet)

Åndedrætsmuskel, der arbejder tæt sammen med bækkenbunden.

Enterocele

Nedsynkning i underlivet, hvor en del af tyndtarmen presser ned mellem skeden og endetarmen.

Fascie

Tynde lag af bindevæv, der omgiver og forbinder muskler og organer. De hjælper med at give støtte og stabilitet.

Facieskade

En skade på det bindevæv, der hjælper med at støtte bækkenorganerne. Skaden kan medføre nedsat støtte til blære, livmoder eller endetarm.

Fødselsbristning

En rift eller overrivning af hud, slimhinde eller muskler i mellemkødet eller omkring skedeåbningen, som kan opstå under en vaginal fødsel, når barnet fødes.

Gyn. Obs. Fys

En fysioterapeut med speciale i kvinders underliv, bækkenbund, graviditet, fødsel og gener efter fødsel.

Hiatus

Muskelåbningen i bækkenbunden, hvor urinrør, skede og endetarm passerer igennem.

Inkontinens

Samlet betegnelse for ufrivillig afgang af urin, luft og/eller afføring.

Kubepessar (kube)

En type pessar med en kubeform, som giver støtte ved nedsynkning. Det bruges ofte ved mere udtalt nedsynkning eller hvis et ringpessar ikke giver nok støtte.

Levator ani

En gruppe af muskler i bækkenbunden, som støtter organerne i underlivet og hjælper med at holde tæt.

Levator ani-skade

En skade på bækkenbundens muskler (levator ani), som kan opstå fx under fødsel og påvirke støtte og funktion i bækkenbunden.

Nedsynkning

Når et eller flere af underlivets organer synker ned mod skeden, fordi støtten fra bækkenbunden er blevet svækket.

Obstetrik

Lægefagligt område, der handler om graviditet, fødsel og tiden lige efter fødslen.

Overaktiv blære

En tilstand med hyppig og pludselig vandladningstrang, som kan forekomme med eller uden urinlækage.

Pelvic floor

Den engelske betegnelse for bækkenbunden.

Perinal descending syndrom

En tilstand hvor bækkenbunden og mellemkødet bevæger sig meget nedad, især når man presser, fx ved afføring.

Pelvic Organ Prolapse (POP)

Den engelske betegnelse for nedsynkning i underlivet.

Perinerum (mellemkødet)

Området mellem skedeåbningen og endetarmen. Her sidder muskler og væv, som er en del af bækkenbunden.

Pessar

Medicinsk hjælpemiddel, som placeres i skeden for at støtte bækkenorganerne ved nedsynkning. Det mest almindelige er et ringpessar, men de findes i flere forskellige former.

Post partum

Den medicinske betegnelse for perioden efter fødslen.

Presseperioden

Den sidste fase af fødslen, hvor livmoderhalsen er helt åben, og kvinden aktivt presser for at hjælpe barnet ud gennem fødselskanalen.

Prolaps

Ved prolaps er nedsynkningen i underlivet mere udtalt, og organet kommer helt eller delvist ud gennem skedeåbningen.

Begreberne prolaps og nedsynkning bruges ofte synonymt.

Rectocele

Nedsynkning i underlivet, hvor endetarmen buler ind i skedens bagvæg.

Skedevæg

Den indvendige væg i skeden, som består af slimhinde, muskler og bindevæv. Ved nedsynkning kan bækkenorganerne
bule ind mod skedens for- eller bagvæg.

Sphincter

Ringformet lukkemuskel, der regulerer åbning og lukning af kropsåbninger – fx omkring endetarmen.

Sphincterruptur

En bristning under fødslen, hvor endetarmens lukkemuskel bliver helt eller delvist revet. Det kaldes også en 3.- eller 4. gradsbristning.

Stressinkontinens

Ufrivillig urinlækage ved fysisk belastning, hvor trykket i maven øges – fx ved hoste, nys, løb eller hop.

Tyngdefornemmelse

En følelse af pres eller tyngde i underlivet, som om noget trækker nedad, og som kan skyldes forandringer i bækkenbunden.

Tyndtarmsprolaps

En anden betegnelse for enterocele – nedsynkning af tyndtarmen.

Urgeinkontinens (tranginkontinens)

Urinlækage forbundet med en pludselig og stærk vandladningstrang, som kan være svær at holde tilbage.

Urininkontinens

Samlet betegnelse for ufrivillig afgang af urin.

Uterus prolaps (livmodernedsynkning)

Nedsynkning i underlivet, hvor livmoderen
synker ned i skeden. I svære tilfælde kan livmoderen komme helt eller delvist ud gennem skedeåbningen.

Vagina (skede)

Den indvendige kanal, der forbinder de ydre kvindelige kønsorganer med livmoderen.

Vaginisme

En tilstand, hvor musklerne omkring skedeåbningen spænder ufrivilligt, hvilket kan gøre penetration smertefuld eller umulig.

Vulva

De ydre kvindelige kønsorganer.