Analinkontinens efter fødsel: Når det pludselig bliver svært at holde tæt

Tiden efter en fødsel kan byde på mange forandringer i kroppen – også når det gælder kontrol over luft og afføring. Det kan føles sårbart og være svært at tale om, men der er meget, du kan gøre for at genvinde tryghed og kontrol. Oftest starter det med viden.

Hvad dækker analinkontinens over?

Analinkontinens, som også kaldes afføringsinkontinens, betyder, at man har svært ved at holde på luft (prutter) eller afføring. Det kan vise sig ved, at man pludselig må skynde sig på toilettet, når trangen melder sig. Nogle oplever også at lække afføring uden selv at opdage det med det samme.

Analinkontinens skyldes typisk en form for svækkelse eller skade på endetarmens lukkemuskel, bækkenbunden eller nerverne i området. En af hovedårsagerne til, at kvinder får analinkontinens, er en sphincterruptur – altså en bristning ved lukkemusklen under vaginal fødsel.

Analinkontinens efter fødsel

For at vi kan holde på luft og afføring, skal flere ting spille sammen. Lukkemusklerne skal kunne spænde, bækkenbunden skal kunne støtte, og nerverne skal give tydelig besked om, hvad der er på vej og hvornår.

Når du føder vaginalt, bliver vævet mellem skedeåbningen og endetarmen – altså mellemkødet – strakt og udspilet. Det kan give bristninger, og i sjældne tilfælde kan bristningen nå helt ned til endetarmen. Her kan endetarmens lukkemuskel brister delvist eller fuldstændigt – altså en sphincterruptur.

Men selv hvis du ikke har fået en egentlig bristning, kan området være påvirket. Lukkemusklen kan være blevet overstrakt, have mistet noget af sin spændstighed eller fået påvirket nerveforsyningen. Og det kan altså gøre det sværere at holde helt tæt.

Symptomer ved analinkontinens – hvordan fylder det i hverdagen?

Analinkontinens kan vise sig på flere måder. For nogle kvinder handler det primært om, at det er blevet sværere at holde på luft. For andre kan det være små lækager af afføring eller en meget pludselig trang, hvor du ikke har lang tid til at reagere.

I hverdagen kan symptomerne derfor fylde på en meget praktisk men også mental måde. Måske begynder du at gå på toilettet oftere “for en sikkerheds skyld”. Måske spænder du mere i kroppen, eller bliver ekstra opmærksom på luft i maven, fordi du ikke helt kan stole på, at du kan holde det tilbage. Og det kan påvirke livskvaliteten ret meget.

Mange kvinder beskriver også, at det er svært at tale om problemet, netop fordi det handler om noget ret så privat som afføring og luft. Derfor kan symptomerne nemt blive noget, man går og håndterer i stilhed, selvom der faktisk findes både udredning og gode behandlingsmuligheder.

Behandling af analinkontinens

Hvis du har fået en sphincterruptur, bliver du syet umiddelbart efter fødslen for at samle musklen igen.

Men selv når du er blevet syet, eller hvis du slet ikke har haft en synlig bristning, kan du som sagt stadig opleve symptomer. Heldigvis findes der flere muligheder for hjælp og behandling.

For mange vil første skridt være en vurdering hos egen læge, som kan henvise dig videre til en speciallæge eller en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden. Her kan man undersøge, om symptomerne skyldes nedsat muskelstyrke, arvæv eller påvirkede nerver.

Behandlingen består ofte af målrettet genoptræning, hvor du arbejder med både din bækkenbund og lukkemuskel. I nogle tilfælde kan man også få hjælp til at regulere tarmfunktionen, fx med kostvejledning, fibertilskud eller medicin, hvis afføringen er meget løs.

Og hvis generne bliver ved, findes der også specialister, der kan undersøge det nærmere og hjælpe dig videre med den rette behandling.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er også nogle ting, du selv kan gøre eller være opmærksom på for at lette symptomerne.

• Øv dig i korrekt bækkenbundstræning. Gerne med vejledning, så du er sikker på, at du kniber rigtigt.
• Undgå at spænde konstant. Musklerne skal både kunne arbejde og slappe af.
• Sørg for en god afføringskonsistens. Meget løs afføring er sværere at holde på. Her kan HUSK (loppefrøskaller) være afgørende, da det kan hjælpe med at stabilisere afføringen.
• Gå på toilettet, når du mærker trangen, men undgå at presse unødigt og sidde på toilettet i længere tid, da dette øger trykket mod endetarmen.

Og vigtigst: Reagér, hvis dine symptomer fortsætter. Du skal ikke gå alene med det eller tænke, at du bare må finde dig i det. Der findes hjælp og behandling, så du igen kan føle dig tryg i din krop efter fødslen.