Politik om beskyttelse af persondata

Den dataansvarlige 

Vi er dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager om vores kunder og dem, der afgiver oplysninger gennem online formularer. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor. 

L
aevaCare ApS


Kristtornvej 12, 8200 Aarhus N

CVR-nr.: 46106229

Har du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte os via kontakt@laevacare.dk

Baggrund

Vores behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.

Personoplysninger er enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Det vil sige, at det er alle former for oplysninger, der direkte eller indirekte kan knytte sig til en person. Læs mere om personoplysninger.

 

Behandlingsaktiviteter

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

Når du besøger vores hjemmeside 

Når du besøger vores hjemmeside, anvender vi cookies for at hjemmesiden kan fungere, hvilket du kan læse mere om i vores cookiepolitik.

I forbindelse med dit besøg kan der desuden behandles tekniske oplysninger om din enhed og din brug af hjemmesiden, herunder oplysninger om browser, netværksforbindelse, IP-adresse og din interaktion med hjemmesiden. Oplysningerne kan indsamles automatisk via cookies og lignende teknologier.

Kommunikation med potentielle kunder 

Når du har spørgsmål til vores side eller ønsker at høre mere om vores services, kan du kontakte os via: 

  • E-mail
  • Telefon 

Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig og fx svare på spørgsmål om vores ydelser. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation.

Vi vil typisk behandle følgende almindelige oplysninger: navn, e-mail, telefonnummer.

Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra f.

Vi sletter vores kommunikation med dig, når det står klart, om du ønsker vores ydelser eller ej.

Skulle der i et særligt tilfælde opstå et behov for at opbevare dine personoplysninger i længere tid, så vil dette kunne være tilfældet.

Kunder

Vi har behov for at kommunikere med vores kunder, så vi sikrer os, at ydelsen leveres korrekt. Herigennem kan vi behandle oplysninger om navn, adresse, ydelser, særlige aftaler, betalingsinformationer og lignende.

I forbindelse med køb i vores webshop kan vi desuden behandle oplysninger om dine køb og transaktioner, herunder hvilke produkter du køber, returnerer, ombytter eller annullerer samt relevante betalings- og transaktionsoplysninger.

Hjemlen til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b.

Som leverandør af medicinsk udstyr er vi desuden underlagt krav om dokumentation og sporbarhed (MDR). Vi kan derfor behandle og opbevare personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at overholde disse forpligtelser. Hjemlen hertil er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

Personoplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt til de formål, hvortil de er indsamlet, herunder for at overholde gældende retlige forpligtelser, og slettes derefter.

Shopify

Vores webshop drives ved hjælp af Shopify.

Shopify behandler personoplysninger i forbindelse med din adgang til og brug af webshoppen for at gøre det muligt for os at levere webshoppen og dens funktioner.

Oplysninger, du afgiver eller genererer ved brug af webshoppen, kan derfor blive overført til og behandlet af Shopify og relevante underleverandører. Shopify kan i visse tilfælde behandle personoplysninger til egne formål og vil i disse tilfælde selv være dataansvarlig for behandlingen.

Du kan læse mere om Shopifys behandling af personoplysninger i Shopifys politik om beskyttelse af persondata for forbrugere.
 

Nyhedsbrev 

Vi har et nyhedsbrev, som er frivilligt at tilmelde sig – og du kan altid framelde dig det igen.

Formålet med nyhedsbrevet er at sende opdateringer og ny information til de tilmeldte, fx nyt indhold på hjemmesiden samt annoncering af vores ydelser.

Vi vil kun sende dig mails, hvis du har givet dit aktive samtykke til dette.

Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger (dvs. mailadressen) i forbindelse med nyhedsbrevet vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra a.

Vi vil behandle dine personoplysninger, så længe at du stadig er tilmeldt nyhedsbrevet. Ved afmeldelse af nyhedsbrevet, så stopper vi også med at sende dette til dig. Har vi ikke sendt dig et nyhedsbrev i 1 år, så bortfalder dit samtykke som følge af vores passivitet.

Ved framelding af nyhedsbrevet, så gemmer vi dit nu tidligere samtykke i 2 år efter, at det senest er anvendt pga. forældelseskrav jf. Forbrugerombudsmandens spamvejledning afsnit 11.3.
 

Bogføring 

Vi skal gemme alle regnskabsbilag jf. bogføringsloven. Det betyder, at vi gemmer fakturaer og lignende bilag til brug for regnskabsføring. Heraf kan der fremgå almindelige personoplysninger som navn, adresse, oplysninger om køb og betaling.

Vores hjemmel til at behandle personoplysninger til bogføringen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra c, da behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse.

Vi opbevarer disse oplysninger i minimum 5 år efter at indeværende regnskabsår er afsluttet.
 

Andre databehandlere 

Vi har samarbejdspartnere og leverandører, hvoraf nogle kan være databehandlere.

Eksterne leverandører kan fx levere systemer til at organisere vores arbejde, services, rådgivning, IT-hosting eller markedsføring.

Vi stiller krav til vores samarbejdspartnere, og vores partnere skal sikre, at dine personoplysninger er beskyttet.

Vi indgår derfor aftaler med vores databehandlere, der håndterer personoplysninger på vores vegne, for at sikre et passende beskyttelsesniveau.

Videregivelse af personoplysninger 

Vi kan videregive personoplysninger til tredjeparter, når det er nødvendigt for at levere vores ydelser, administrere vores webshop eller overholde gældende retlige forpligtelser.

Det kan fx være relevante leverandører og samarbejdspartnere i forbindelse med betaling, levering og drift af vores webshop.
 

Profilering og automatiserede afgørelser 

Vi foretager ikke automatiserede afgørelser, der har retsvirkning eller på tilsvarende måde påvirker dig væsentligt.

I det omfang du har givet det nødvendige samtykke, eller der foreligger et andet gyldigt behandlingsgrundlag, kan oplysninger om din brug af vores hjemmeside og webshop anvendes til personalisering, markedsføring og annoncering. Det kan fx omfatte oplysninger om produkter, du har set, lagt i din indkøbskurv eller købt.
 

Tredjelandeoverførsler 

Vi benytter som udgangspunkt databehandlere i EU/EØS eller databehandlere, der opbevarer data i EU/EØS.

I nogle tilfælde er dette ikke muligt, og der kan derfor benyttes databehandlere uden for EU/EØS, herunder i USA og Canada, eksempelvis i forbindelse med brug af Microsoft-tjenester, sociale medier samt e-mail marketing og webshopløsninger.

I sådanne tilfælde sikrer vi, at dine personoplysninger er beskyttet i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og underlagt et passende beskyttelsesniveau. Dette kan fx ske på baggrund af en afgørelse fra EU-Kommissionen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller ved brug af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Tredjepartswebsites og -links

Vores hjemmeside kan indeholde links til hjemmesider eller andre onlineplatforme, der drives af tredjeparter. Hvis du følger et link til en ekstern hjemmeside, gælder den pågældende tredjeparts egen persondatapolitik for deres behandling af dine personoplysninger.

Behandlingssikkerhed 

Vi holder behandlingen af personoplysninger sikker ved at have indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. 

Vi har lavet risikovurderinger af vores behandling af personoplysninger, og har herefter indført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at øge behandlingssikkerheden.

En af vores vigtigste foranstaltninger er at sikre, at vores medarbejdere er bekendt med og efterlever gældende databeskyttelsesregler samt vores interne procedurer for behandling af personoplysninger.

Dine rettigheder 

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret) 

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse) 

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning 

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling 

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse 

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet) 

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring. 

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Tilbagetrækning af samtykke 

Når vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at trække dit samtykke tilbage. 

Klage til Datatilsynet 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.