Inkontinens – urin, luft og afføring

Inkontinens er en fælles betegnelse for ufrivillig lækage af urin, luft eller afføring. Det er en almindelig udfordring for mange kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor bækkenbunden bliver belastet. Selvom inkontinens er en helt almindelig efterfødselsgene, kan det fylde mere i hverdagen, end man måske lige får sagt højt.

Hvad er inkontinens?

Kort fortalt betyder inkontinens, at kroppen har svært ved at holde tæt. Det kan vise sig som små eller større lækager af urin, luft eller afføring – og for nogle som en kombination af flere typer lækage.

Inkontinens er et symptom, ikke en sygdom. Hvor meget det fylder, varierer meget fra kvinde til kvinde. Fælles er, at bækkenbunden spiller en central rolle, da den er med til at støtte blære, tarm og lukkemuskler.

Inkontinens efter graviditet og fødsel

Graviditet og fødsel sætter virkelig bækkenbunden på arbejde. Vægten fra graviditeten, hormonelle forandringer og selve fødslen kan påvirke både muskler, bindevæv og nerver i området. Det kan gøre det sværere for kroppen at reagere hurtigt nok, når der er brug for det.

Derfor er der kvinder, som oplever inkontinens efter fødsel. For nogle mærkes det kort tid efter, mens andre først oplever symptomer senere – fx når hverdagen bliver mere fysisk krævende. Selvom generne ofte aftager med tiden, er det ikke usædvanligt, at de
bliver ved, hvis bækkenbunden fortsat er udfordret.

Forskellige former for inkontinens

Begrebet inkontinens dækker over flere former for ufrivillig lækage. Urininkontinens er én af dem og kan vise sig på forskellige måder.

Ved fx stressinkontinens opstår lækagen i situationer med fysisk belastning som host, nys, grin, løft eller anden krævende aktivitet. Her kan bækkenbundens muskler have svært ved at holde spændingen, når trykket i maven stiger, og så kan der opstå lækage.

Urgeinkontinens, også kaldet tranginkontinens, viser sig som en pludselig og kraftig trang til at skulle tisse, hvor det kan være svært at nå toilettet i tide – også selvom blæren ikke nødvendigvis er fuld.

Analinkontinens dækker over ufrivillig afgang af luft eller afføring og kan fx opstå, hvis lukkemusklerne eller nerverne omkring endetarmen er blevet påvirket i forbindelse med fødsel.

Hvordan behandler man inkontinens?

Behandling afhænger af, hvilken type inkontinens du har,
og hvad der ligger bag dine symptomer. For de fleste handler det om viden, vejledning og målrettet bækkenbundstræning, som kan hjælpe med at forbedre styrke, kontrol og timing.

Hvis du er meget påvirket, eller hvis inkontinensen fortsætter 8–12 uger efter fødslen, er det en god idé at få din situation vurderet og undersøge, om der er mere hjælp at hente.

Knibeøvelser ved inkontinens

Knibeøvelser spiller for mange en vigtig rolle, når det handler om inkontinens. De kan hjælpe bækkenbunden med at blive stærkere og bedre til at reagere i de situationer, hvor lækage typisk opstår – som ved host, nys, løft eller bevægelse.

Regelmæssig knibetræning kan give styrke til bækkenbunden, kontrol og mindske gener i hverdagen. Knibetræning kan inkorporeres i hverdagens aktiviteter, så det ikke bliver deciderede træningssession, men i stedet en kropslig bevidsthed og spænding i bækkenbundens muskulatur når du føler et nys er på vej, inden indkøbsposerne løftes og ved fysisk aktivitet i det hele taget.

For at få det fulde udbytte af knibetræning, kan det være en fordel at få en faglig vurdering af bækkenbunden. På den måde kender du udgangspunktet og kan følge med i bækkenbundens styrkemæssige udvikling.