Urininkontinens: En almindelig efterfødselsgene, vi ikke taler nok om

Krydser du benene, inden du nyser? Eller har du også helt afskrevet aktiviteter som at hoppe på trampolin? Urininkontinens efter fødsel er en af de gener, vi sjældent taler om – men som mange oplever. Her får du viden om årsagerne og konkrete redskaber til at håndtere det.

Hvad er urininkontinens?

Urininkontinens betyder kort sagt, at man oplever ufrivillig vandladning. Altså at man kommer til at tisse lidt i bukserne. Det kan være alt fra enkelte dråber til større lækager, og det er en tilstand, som mange kvinder oplever på et tidspunkt i livet – fx i forbindelse med graviditet og fødsel.

Det opstår typisk, når bækkenbundens muskler og blærens funktion er blevet belastet, så evnen til at holde tæt bliver nedsat.

Hvorfor kan fødsel forårsage urininkontinens?

Faktisk oplever omkring halvdelen af alle kvinder en form for urininkontinens efter fødsel, og op mod 40 % har stadig symptomer et år senere. Det er altså langt fra en usædvanlig efterfødselsgene, og det er heller ikke så mærkeligt, når man ser på, hvad din krop, og især din bækkenbund, har været igennem.

Under graviditeten belastes din bækkenbund i mange måneder af øget vægt og tryk fra livmoderen. Samtidig påvirker hormoner vævet, så det bliver mere eftergiveligt. Det er smart i forhold til at føde, men det betyder også, at støtten omkring blære og urinrør kan blive mindre stabil.

Selve fødslen strækker muskler, bindevæv og nerver i bækkenområdet. I nogle tilfælde kan der opstå bristninger eller midlertidig nervepåvirkning, som kan påvirke evnen til at holde tæt eller kontrollere tissetrangen.

For mange kvinder bliver det gradvist bedre i månederne efter fødslen. Men hvis dine gener fortsætter, er det vigtigt at vide, at der findes god og målrettet hjælp, så du ikke behøver at gå alene med det.

Stress, urge, overflow – hvad er hvad?

Der findes forskellige former for urininkontinens, som viser sig på forskellige måder i hverdagen.

Stressinkontinens er én af dem og viser sig typisk, når trykket i din bughule – i maven – stiger hurtigt. Fx ved host, nys, grin, hop eller generelt ved fysisk aktivitet. Her handler det om, at bækkenbunden og støtten omkring urinrøret er blevet svækket, fx efter fødsel. Det betyder, at urinrøret ikke lukker tæt nok i de øjeblikke, hvor kroppen pludselig bliver presset.

Urgeinkontinens, som også kaldes tranginkontinens, kommer til udtryk ved, at tissetrangen kommer pludseligt og kraftigt, og det kan være svært at nå på toilettet i tide. Her er problemet ikke nødvendigvis støtten omkring urinrøret, men snarere nerveskader. Blæremusklen kan trække sig sammen, selvom blæren ikke er helt fuld, og nervesystemet sender tissetrang-signaler lidt for tidligt.

Du kan også opleve de to former for urininkontinens på samme tid, og det kaldes blandingsinkontinens.

Overløbsinkontinens, eller overflowinkontinens, er en mere sjælden type, hvor blæren ikke bliver tømt ordentligt og derfor kan blive overfyldt. Når den bliver “for fuld”, kan urin sive ud i små mængder. Det kan skyldes en svag blæremuskel eller nedsat nervekontakt, så kroppen ikke registrerer behovet for at tømme blæren i tide.

Et tabubelagt emne

Det kan for mange kvinder være svært at tale om inkontinens, da det er forbundet med et stort tabu.

Måske fordi inkontinens rammer noget grundlæggende: følelsen af kontrol over sin egen krop. Når du pludselig ikke kan stole helt på din blære, kan det føles sårbart. Mange forbinder det desuden med alderdom, og derfor kan det være ekstra svært som yngre kvinde og nybagt mor.

Der er også en social og hygiejnisk dimension. Frygten for lugt eller “uheld” kan gøre, at du begynder at planlægge din dag nøje ud fra muligheden for at komme på toilet. Det kan være, at du undgår bestemte aktiviteter, den træning, du plejede at holde af, eller længere ture væk fra hjemmet. Det bliver et usynligt hensyn, du hele tiden tager.

Når inkontinens samtidig opleves som et hygiejnisk problem, der skal skjules og klares diskret, kan tabuet vokse sig endnu større. Og jo mindre vi taler om det, jo mere alene kan du komme til at føle dig med det.

Konsekvensen er, at nogle kvinder går i årevis med symptomer, uden at søge hjælp. Måske fordi man har fået at vide, at det er uundgåeligt eller noget, man bare må leve med efter fødsel. Og ja, urininkontinens er en almindelig efterfødselsgene, men det betyder ikke, at der ikke er hjælp at hente. Ubehandlet inkontinens kan i nogle tilfælde nemlig forværres over tid, så det er altid en god idé at tage dine symptomer alvorligt og opsøge din læge.

Knibeøvelser og råd til hverdagen

Der findes heldigvis flere ting, du selv kan gøre, hvis du oplever urininkontinens.

Knibeøvelser er ofte en rigtig god start, især ved stressinkontinens, hvor bækkenbunden har brug for mere styrke og støtte. Formålet er at forbedre muskelstyrke, udholdenhed og koordination, så bækkenbundsmusklerne bedre kan hjælpe med at lukke urinrøret og holde tæt. Det kan være en god idé at få vejledning hos en fysioterapeut, så du er sikker på, at du træner korrekt.

Men inkontinens handler ikke altid kun om muskler. Ved urgeinkontinens kan det også hjælpe at arbejde med blærens vaner og signaler, fx gennem blæretræning og strategier til at dæmpe den pludselige trang.

Derudover kan små justeringer i hverdagen gøre en stor forskel. Det kan fx være en god idé at undgå at tisse “for en sikkerheds skyld” hele tiden. Når man går på toilettet meget hyppigt, kan blæren nemlig vænne sig til kun at rumme små mængder urin. Det kan gøre den mere følsom og øge oplevelsen af pludselig og stærk tissetrang. Dog kan det være en god idé at lade vandet inden fx fysisk aktivitet, så du ikke bliver påvirket og afbrudt af tissetrangen.

Samtidig er det vigtigt at drikke en passende mængde væske i løbet af dagen – hverken for lidt eller for meget. Som tommelfingerregel anbefaler Sundhedsstyrelsen omkring 1,5-2 liter væske dagligt.

Det vigtigste er: Det er aldrig for sent at gøre noget. Uanset hvilken type inkontinens du oplever, findes der muligheder for at bedre eller afhjælpe problemet.

Tal højt om det

Urininkontinens kan føles ensomt, men det er hverken unormalt eller noget, du behøver gå alene med. Jo mere vi taler åbent om det, jo lettere kan det blive at søge hjælp.

Hvis du oplever gener, så ræk ud. Tal med en veninde, din læge eller en fysioterapeut med viden om bækkenbunden. Det er vigtigt at føle sig tryg i sin krop, også efter graviditet og fødsel.