Vaginisme eller spændt bækkenbund – hvad er forskellen?

Måske oplever du, at det gør det ondt, når du har sex. Det kan være, at det føles umuligt at få en tampon ind. Eller også mærker du, at din krop helt automatisk spænder op, når du ligger hos gynækologen.

I din søgen efter svar er du måske stødt på begreberne vaginisme og spændt bækkenbund. Men hvad dækker de egentlig over – og hvad er forskellen?

Hvad er forskellen på vaginisme og spændt bækkenbund?

Vaginisme og spændt bækkenbund – også kaldet en overaktiv bækkenbund – kan måske minde om hinanden, fordi det er de samme muskler, det drejer sig om. Og fordi begge dele kan give smerter og ubehag i underlivet. Kort fortalt ligger forskellen især i, hvordan og hvornår musklerne spænder op.

En spændt bækkenbund er kendetegnet ved en mere konstant spænding, som kan give smerter og ubehag i hverdagen.

Vaginisme er derimod en ufrivillig sammentrækning af musklerne ved penetration, hvor musklerne spænder kraftigt og ufrivilligt op. Fx ved sex eller hvis du skal indføre en tampon.

De to ting kan også overlappe. Mange kvinder, der har vaginisme, kan også en spændt bækkenbund. Men en spændt bækkenbund betyder ikke nødvendigvis, at man har vaginisme.

Hvad er en spændt eller overaktiv bækkenbund?

En spændt bækkenbund eller overaktiv bækkenbund betyder, at musklerne i området arbejder for meget og har svært ved at slappe af.

I stedet for kun at spænde når det er nødvendigt, er musklerne spændte det meste af tiden. Det kan give en følelse af konstant spænding i underlivet og føre til smerter, svie eller ubehag. Hos nogle påvirker det også blære og tarm, så det bliver sværere at tømme sig helt.

Når spændingen står på over tid, kan musklerne blive overbelastede og udvikle myoser – altså ømme og spændte områder – som kan gøre smerterne mere vedvarende.

En overaktiv bækkenbund kan opstå af flere grunde – fx efter perioder med smerter, fødsel, stress eller blot som en ubevidst spænding i kroppen. Hos nogle kan bestemte sportsgrene også spille ind. Fx spænder ryttere ofte meget i bækkenbunden under ridning, og for nogle bliver spændingen så vedvarende, at den begynder at give gener.

Nogle kvinder bliver først opmærksomme på spændingen, når de forsøger at lave knibeøvelser. Her opdager de pludselig, at det, de troede var et knib, i virkeligheden er det øjeblik, hvor de endelig giver slip og afspænder i musklerne.

Hvad er vaginisme?

Vaginisme er en tilstand, hvor musklerne i bækkenbunden spænder eller går i krampe ved forsøg på penetration. Det er en ufrivillig reaktion, som kroppen laver automatisk, og typisk uden at du selv kan styre det. Musklerne omkring skedeåbningen trækker sig sammen, så det kan føles som om, at der bare bliver “lukket af”, eller som om det er umuligt at få noget ind.

For nogle gør det ondt, mens andre mest oplever modstand eller en følelse af, at kroppen spænder imod. Det kan vise sig ved samleje, når du skal indføre en tampon eller ved gynækologiske undersøgelser. Og i nogle tilfælde er tanken om penetration nok til at udløse reaktionen.

Det er vigtigt at pointere, at vaginisme ikke handler om lysten til sex. Mange kvinder har stadig lyst, kan blive ophidsede og have orgasme. Men kroppen reagerer alligevel ved at spænde op.

Ofte hænger vaginisme sammen med en form for beskyttelsesreaktion i kroppen. Hvis kroppen forventer smerte, kan den reagere ved at spænde op for at “beskytte” sig selv. Fx hvis du tidligere har oplevet ubehag eller smerte, men også frygten for smerte i sig selv kan få kroppen til at spænde op.

Både vaginisme og spændt bækkenbund kan påvirke livskvaliteten

Uanset om det handler om vaginisme eller en spændt bækkenbund kan det påvirke mere end bare kroppen.

Smerter og ubehag i underlivet kan fylde en hel del mentalt. For nogle kvinder påvirker det sexlivet og lysten til nærhed, for andre handler det om en konstant uro i kroppen og en usikkerhed.

Mange kvinder bliver også ramt af en følelse af skyld eller skam. Fx i forbindelse med sex, hvor man måske ikke vil skuffe sin partner. Og fælles for mange er, at det kan være svært at tale om. Men det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at der findes gode muligheder for at arbejde med det.

Hvordan behandler man en spændt bækkenbund?

Ved en spændt eller overaktiv bækkenbund er målet at få musklerne til at slippe spændingen igen. Det kan fx være gennem:

• Vejrtrækningsøvelser, hvor bækkenbunden bevæger sig frit med åndedrættet.
• Afspændingsøvelser og guide til bevidsthed om kroppen.
• Manuel behandling hos en bækkenbundsfysioterapeut, som kan løsne spændinger og myoser.
• Vejledning i toiletvaner, så du undgår at presse for hårdt.

For mange giver det også mening at arbejde med små ændringer i hverdagen. Fx hvordan du sidder, trækker vejret eller ved at undersøge, hvilke tidspunkter, du spænder i kroppen uden at opdage det.

Hvordan behandler man vaginisme?

Ved vaginisme er fokus også på afspænding, men her arbejder man typisk mere direkte med reaktionen ved penetration. Det sker typisk i et roligt og gradvist tiltagende tempo, hvor kroppen får mulighed for at vænne sig til berøring igen. Det kan fx være gennem:

• Øvelser med egen berøring for at skabe tryghed i området.
• Brug af dilatorer i forskellige størrelser, så kroppen langsomt vænner sig til penetration.
• Arbejde med vejrtrækning og afspænding samtidig med berøring.

For nogle kan det også være en hjælp at få støtte og vejledning fra en fysioterapeut med erfaring inden for bækkenbund og smerter ved penetration.

Hvornår bør jeg søge hjælp?

Smerterne og ubehaget fra vaginisme eller en spændt bækkenbund er i sig selv en god grund til at få det undersøgt. Du behøver ikke vente, til det bliver “slemt nok”. Hvis du oplever smerter ved samleje, har svært ved penetration, eller går med en konstant spænding eller uro i underlivet, er det helt klart relevant at søge hjælp.

Det gælder også, hvis symptomerne påvirker din hverdag, din lyst til nærhed eller din tryghed i kroppen. Eller hvis du bare er i tvivl om, hvad det egentligt er, der foregår.

Jo tidligere du får den rigtige vejledning, desto lettere er det ofte at bryde mønsteret af spænding og smerte. Og heldigvis oplever mange, at det kan blive bedre med den rette hjælp og vejledning.