Levator ani: Den vigtigste bækkenbundsmuskel, du måske aldrig har hørt om

Du har måske hørt om nedsynkning i underlivet – også kaldet prolaps. Eller selv mærket tyngdefornemmelse i underlivet efter graviditet og fødsel. Men de færreste ved, at der er én specifik muskelgruppe, som er helt central for bækkenbundens funktion.

I et andet blogindlæg har vi skrevet om bækkenbundens vigtige funktioner. Men lad os nu zoome ind på den muskelgruppe, der spiller en hovedrolle i bækkenbunden – levator ani – for bedre at forstå, hvordan bækkenbunden egentlig hænger sammen.

Hvad er levator ani?

Levator ani består af flere muskler, som tilsammen danner et bredt, støttende lag i bunden af dit bækken. Navnet lyder lidt teknisk, men det er egentlig ret beskrivende. “Levator” betyder at løfte, og “ani” henviser til området omkring endetarmen.

Men levator ani arbejder ikke kun dér. Den ligger dybt i bækkenbunden og spænder hele vejen rundt i dit bækken fra dit kønsben foran til halebenet bagtil. Sammen danner musklerne en bund, som støtter hele området – blære, livmoder og tarm – og som kan tilpasse sig den belastning, kroppen udsættes for.

Når levator ani fungerer, som den skal, mærker du det sjældent. Men hvis den bliver svækket eller overbelastet – fx under graviditet og fødsel – kan det påvirke den støtte, du ellers oplever i underlivet normalt.

Sådan påvirkes levator ani under graviditet og fødsel

Når vi taler om bækkenbunden under graviditet og fødsel, taler vi i høj grad om levator ani, fordi det er en af de muskelgrupper, der bliver mest belastet.

Gennem graviditeten forbereder kroppen sig på fødslen: Bindevævet bliver mere elastisk, musklerne mere eftergivelige og bækkenbunden skal samtidig bære mere vægt og modstå et øget tryk.

Og under en vaginal fødsel bliver levator ani strakt markant for at give plads til barnet. Det er en helt naturlig del af fødslen, men det er også en stor belastning for musklen.

Når levator ani bliver svækket eller påvirket, kan den ikke give den samme støtte til blære, livmoder og tarm som før. Og det er ofte her, generne begynder at vise sig hos nogle kvinder. For når støtten af organerne ikke længere er den samme, kan det give fx ubehag og tyngdefornemmelse i underlivet. Det skyldes, at organerne ikke bliver holdt i helt samme position som tidligere. Hvis levator ani samtidig har sværere ved at hjælpe med at holde tæt, kan det vise sig som udfordringer med inkontinens – altså at holde på urin, afføring eller luft.

Hvad er en levator avulsion?

I nogle tilfælde kan levator ani blive strakt så meget under fødslen, at dele af musklerne river sig løs fra sit fæste på bækkenet. Det kaldes en levator avulsion – eller en muskelbristning i bækkenbunden.

Det kan lyde voldsomt, når noget i kroppen “løsner sig fra sit fæste”. Men det er en kendt følge efter vaginal fødsel. Og det betyder helt konkret, at en del af den muskel, der normalt løfter og støtter, ikke længere er fastgjort og derfor ikke kan bidrage med støtte på samme måde som før.

En levator avulsion betragtes som en permanent skade, fordi musklen ikke vokser fast igen. Til gengæld er kroppen god til at tilpasse sig. Andre muskler og væv i bækkenbunden kan overtage noget af funktionen og hjælpe med at skabe støtte.

For nogle kvinder kan det give en tyngdefornemmelse eller en oplevelse af manglende støtte i underlivet. Andre mærker meget lidt til det. Mange oplever også, at symptomerne kan forbedres over tid, især med målrettet bækkenbundstræning og vejledning fra en fysioterapeut med speciale i bækkenbund. Derfor kan det være en god idé at begynde blidt at aktivere og træne bækkenbunden så tidligt som muligt efter fødslen.

Hvis du gerne vil forstå tyngdefornemmelse bedre, kan du læse mere her.

Hvordan hænger levator ani-skader og nedsynkning sammen?

Nedsynkning opstår, når støtten til bækkenbundens organer ikke længere er helt den samme. Og det er blandt andet den støtte, levator ani er med til at give.

Når musklens evne til at løfte og holde igen har ændret sig, bliver det sværere for kroppen at modstå det tryk, der naturligt opstår i løbet af dagen – fx når du hoster. Det kan betyde, at bækkenorganerne gradvist synker længere ned.

Men din krop er ikke kun afhængig af muskler. Bindevæv, ledbånd og den måde, du belaster kroppen på i hverdagen, spiller også en stor rolle for, hvor meget støtte bækkenbunden har.

Derfor er sammenhængen ikke entydig. Nogle kvinder kan have en påvirket levator ani-muskulatur uden at opleve nedsynkning. Andre oplever nedsynkning, hvor det er andre faktorer, der spiller ind.

Levator hiatus – åbningen i bækkenbunden

Nu bliver det en lille smule mere teknisk – men det er netop her, det begynder at give mening, hvordan en svækket bækkenbund kan hænge sammen med nedsynkning.

Levator ani danner en naturlig åbning i bækkenbunden – det, man kalder levator hiatus – hvor urinrør, skede og endetarm går igennem.

Når bækkenbunden fungerer godt, er denne åbning relativt stram og hjælper med at støtte organerne i underlivet. Hvis levator ani bliver påvirket ved fødsel kan åbningen blive større.

Man kan sammenligne det med en trampolin: Når fjedrene er stærke og spændte, holder den dig oppe. Men hvis de bliver løsere, giver den mere efter. På samme måde vil en større åbning i bækkenbunden betyde, at organerne ikke bliver holdt lige så godt oppe som før og kan i nogle tilfælde føre til nedsynkning.

Hvordan passer du bedst på bækkenbunden efter fødsel?

Efter en fødsel, hvor levator ani er blevet belastet, har bækkenbunden brug for tid og de rigtige betingelser for at komme sig.

Noget af det vigtigste er at være opmærksom på belastningen i hverdagen. Tunge løft, mange timer på benene og situationer, hvor bugtrykket øges, kan øge trykket ned mod bækkenbunden og gøre det sværere for levator ani at hele og genfinde sin funktion. Derfor kan det give mening at give kroppen pauser, hvor bækkenbunden får ro. I bund og grund handler det om at lytte til kroppens signaler.

Samtidig kan det være en hjælp stille og roligt at genopbygge kontakten til området med knibeøvelser. Her er det ikke kun vigtigt at kunne lave et knib, men især også at kunne give slip igen og lade bækkenbunden slappe af bagefter. Og her kan det være en god idé at blive vejledt af en fysioterapeut med speciale i bækkenbunden, så du er sikker på, at du aktiverer din bækkenbund korrekt.