Bækkenbunden før, under og efter fødsel
Graviditet og fødsel er en kæmpe præstation for dig, din krop og især for din bækkenbund. I løbet af månederne bliver din bækkenbund mere og mere belastet, under fødslen bliver den strakt maksimalt, og bagefter skal den hele og finde sin funktion igen.
For nogle føles tiden efter fødslen ukompliceret. For andre kan der opstå gener som tyngdefornemmelse, inkontinens, ømhed eller en følelse af, at underlivet ikke helt er, som det plejer.
Under graviditet: Når belastningen øges
Under graviditeten bliver din bækkenbund udsat for en større og større belastning. Den voksende livmoder øger trykket nedad, og hormoner gør bindevævet mere eftergiveligt. Det er smart, for sådan forbereder kroppen sig på fødslen. Men det betyder også, at støtten i underlivet kan føles anderledes.
Mange oplever fx nye symptomer, som kan komme snigende. Det kan være lækage, træthed i underlivet eller en følelse af mere tyngde sidst på dagen. Her kan det være en hjælp at få støtte og vejledning tidligt, så kroppen får de bedste betingelser frem mod fødslen.
Under fødslen: Når muskler og væv strækkes
Når du føder vaginalt, skal din bækkenbund give plads til, at barnet kan passere. Statistikker peger på, at bækkenbundens muskler i nogle tilfælde strækkes op til ca. tre gange deres normale længde under fødslen. Det er en enorm præstation, men det er også en massiv belastning.
Den store udspænding kan nemlig påvirke muskler, bindevæv og nerver. Når fx nerverne strækkes, kan det midlertidigt påvirke både styrken og timingen i dine musklers sammentrækning.
Nogle oplever også bristninger, som i de fleste tilfælde heler fint. Men hvis helingen ikke forløber optimalt, eller hvis vævet har været meget påvirket, kan det give vedvarende gener.
Efter fødsel: Heling og genopbygning
Tiden efter fødslen handler i høj grad om heling. Selvom din hud kan hele forholdsvis hurtigt, skal din bækkenbunds muskler, bindevævet og nerverne ofte bruge lidt længere tid på at genopbygge styrke og samarbejde.
I den periode kan du mærke følgerne af det, kroppen har været igennem. Muskler, der har været strakt meget, kan føles svagere og reagere langsommere – det kan vise sig som urinlækage ved hoste, nys eller løft. Mere eftergiveligt bindevæv kan give tyngde eller pres i underlivet. Og hvis nerverne har været påvirket, kan du opleve nedsat kontakt eller sværere ved at holde på luft og afføring. Arvæv kan desuden give ømhed, fx ved samleje.
Nogle kvinder oplever, at symptomerne gradvist aftager, mens andre har brug for mere støtte eller behandling for at få trygheden i underlivet tilbage.