Når lukkemusklen brister under fødslen – det skal du vide om symptomer og behandling

Vidste du, at omkring 5 % af kvinder får en dybere bristning under vaginal fødsel, hvor endetarmens lukkemuskel er involveret? Det kaldes en sphincterruptur. Her gennemgår vi, hvad det betyder, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvad er en sphincterruptur?

Let’s break it down – en sphincterruptur er fagsprog for en fødselsbristning, hvor endetarmens lukkemuskel helt eller delvist bliver revet over under vaginal fødsel. Det vil sige en 3.- eller 4. grads bristning.

Og ja, det lyder voldsomt. Men det er samtidig vigtigt at sige, at det opdages som regel lige efter fødslen, bliver syet af en erfaren læge, og langt de fleste kommer sig rigtig fint med den rette behandling og genoptræning.

Bristninger opstår som regel i presseperioden, hvor vævet mellem skede og endetarm bliver strakt betydeligt. Det kan føre til rifter i huden omkring skedeåbningen og i mellemkødet. Men ved en sphincterruptur strækker bristningen sig ned i de underliggende muskler – lukkemusklen – og det kan få betydning for bækkenbundens styrke og funktion i den efterfølgende tid.

Hvordan har en sphincterruptur betydning for bækkenbunden?

Bækkenbunden er et samarbejde mellem muskler og væv, der både skal støtte organerne nedefra og hjælpe dig med at holde tæt på urin, luft og afføring. Når lukkemusklen ved endetarmen bliver revet helt eller delvist over, kan det svække bækkenbundens lukke- og støttefunktion og give gener som analinkontinens, hvor det er svært at holde på luft og afføring.

Selvom bristningen bliver syet lige efter fødslen, skal musklen stadig hele og genoptrænes, før den fungerer helt optimalt igen. Det kan derfor tage tid, før du føler dig helt tryg i kroppen igen. Mange oplever i perioden efterfølgende symptomer som ømhed, tyngdefornemmelse eller udfordringer med at holde på luft og afføring – især når hverdagen begynder at stille lidt større krav til din krop. Det er en del af helingsprocessen, men vedvarende gener skal tages alvorligt.

Symptomer ved sphincterruptur

I tiden efter en bristning vil du typisk være øm – især omkring såret og syningen. Det kan svie, spænde og gøre ondt at sidde direkte på området i de første uger.

Derudover kan du opleve:

• Analinkontinens – svært ved at holde på luft eller lækage af afføring.
• Nedsat kontrol eller forsinket reaktion, som om musklerne ikke helt spænder hurtigt nok.
• Tyngde eller træthed i underlivet.
• Ømhed eller ubehag fx ved samleje.

Nogle af symptomerne er helt forventelige efter en vaginal fødsel, og for mange aftager generne gradvist. Men hvis dine symptomer fortsætter, er det vigtigt at blive undersøgt og få den rette opfølgning.

Hvordan behandler man en sphincterruptur?

En sphincterruptur bliver som sagt syet lige efter fødslen. I tiden efter er der fokus på at beskytte syningen og give vævet ro til at hele. Du vil typisk også få afføringsregulerende medicin, så afføringen holdes blød og ikke belaster området unødigt. Samtidig får du smertestillende, så du kan bevæge dig og restituere uden for meget ubehag. I tiden lige efter fødsel er det vigtigt at være opmærksom på helingen og opsøge opfølgning fra sundhedspersonale, hvis du ikke i forvejen er blevet indkaldt.

Genoptræning af bækkebunden

Når den første heling er på plads, bliver genoptræning relevant. Lukkemusklen og bækkenbunden skal gradvist genvinde styrke, udholdenhed og evnen til at holde tæt, især når trykket i maven stiger.

Genoptræningen består typisk af målrettede knibeøvelser, hvor du træner både at spænde og slippe igen. I starten handler det om blid aktivering og om at genfinde kontakten til området. Senere kan knibeøvelserne bygges op, så du arbejder med både styrke, udholdenhed og timing.

Det er vigtigt, at øvelserne tilpasses netop dig, for efter en sphincterruptur skal vævet have ro til at hele, før belastningen øges.

Mange har gavn af specialiseret vejledning hos en gynækologisk fysioterapeut – særligt hvis du fortsat har svært ved at holde på luft eller afføring, eller hvis du oplever nedsat kontrol.

Samtidig er det vigtigt at beskytte området i hverdagen. Undgå hårdt pres ved toiletbesøg, sørg for blød afføring og vær opmærksom på fysiske aktiviteter som tunge løft, der forværrer dine symptomer.

Det vigtigste er, at du ikke skal gå alene med vedvarende gener. Der findes opfølgning og behandling, hvis helingen ikke forløber, som den skal.