Inkontinens: Et symptom, der handler om mere end lækage

Inkontinens bliver ofte beskrevet som et fysisk problem. Noget med en blære, en lukkemuskel eller en bækkenbund, der ikke helt fungerer som tidligere. Men for mange kvinder stopper det ikke dér.

Nogle kvinder begynder helt at undgå situationer, hvor de risikerer lækage. Man planlægger efter mulighederne for at komme på toilet, siger nej til bestemte aktiviteter eller holder sig tilbage. På den måde lykkes nogle med at undgå uheld, men til gengæld bliver hverdagen mere begrænset.

Hvad er inkontinens helt præcis?

Det latinske ord inkontinens, som næsten har en poetisk klang, dækker kort sagt over, at man ufrivilligt kommer til at lække urin, luft eller afføring.

Hos kvinder opstår inkontinens ofte i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor bækkenbunden og dens muskler bliver belastet. Det kan gøre det sværere at holde tæt både under graviditeten, men også i tiden efter, hvor din krop stadig er i gang med at finde tilbage til sin nye normal.

Det betyder også, at symptomerne for nogle kan gå over forholdsvist hurtigt efter fødsel, mens det for andre kan tage længere tid, mere arbejde eller reel behandling.

En efterfødselsgene, mange går alene med

Faktisk oplever omkring 40-50 % af kvinder inkontinens i løbet af graviditeten, og op mod 40 % har stadig symptomer et år efter fødslen. Så inkontinens er en meget udbredt efterfødselsgene – også selvom det ikke fylder meget i samtalerne.

Her får du en liste over gener, som ofte forties:

Tarm og fordøjelse

• Ufrivillig lækage af afføring eller små “uheld”
• Vanskeligheder med at holde på luft
• Smerter, kløe eller ubehag ved endetarmen, fx ved hæmorider

Blære og vandladning

• Urinlækage ved hoste, nys, grin eller løft
• Hyppig vandladning eller oplevelse af ikke at kunne tømme blæren ordentligt
• Svag urinstråle

Intim- og seksuel sundhed

• Smerter ved samleje
• Ændret udflåd
• Blødning efter samleje eller efter overgangsalderen (bør altid vurderes af læge)
• Kløe, svie eller knopper i intimområdet

Psykiske og “usynlige” symptomer

• Problemer med koncentration eller hukommelse
• Vedvarende træthed eller diffuse smerter uden klar forklaring
• Følelse af mental udmattelse eller manglende overskud
  
  

Urininkontinens

Under paraplybegrebet inkontinens findes der flere forskellige former for ufrivillig lækage. En almindelig type hos kvinder efter fødsel er urininkontinens, som igen kan vise sig på forskellige måder. 

Ved stressinkontinens opstår lækagen ved hoste, nys, grin, løft eller fysisk aktivitet – altså når trykket i maven stiger, og bækkenbunden ikke når at spænde tilstrækkeligt.

En anden type er urgeinkontinens (tranginkontinens), som viser sig ved en pludselig og stærk vandladningstrang, hvor det kan være svært at nå toilettet i tide – også selvom blæren ikke nødvendigvis er fuld.

Analinkontinens

Nogle kvinder oplever også analinkontinens, som også kaldes afføringsinkontinens. Analinkontinens dækker over ufrivillig afgang af luft eller afføring. Det kan opstå, hvis ringmusklen (sphincteren) eller nerverne omkring endetarmen er blevet påvirket i forbindelse med fødsel – fx ved en 3. eller 4. grads bristning.

Inkontinens kan fylde meget i hverdagen

For mange kvinder fylder inkontinens meget i hverdagen og ændrer relationen til kroppen. Det kan være, at du begynder at planlægge daglige aktiviteter, ture og rejser ud fra muligheden for at komme på toilet. At du holder igen med bevægelse, leg eller træning. At du spænder i kroppen og krydser benene, før du hoster eller løfter. Eller at du siger nej til sociale situationer, fordi det hele føles lidt for uforudsigeligt.

Der er dog ting, du selv kan gøre for at skabe mere ro og tryghed i hverdagen:

• Læg mærke til dine mønstre. Hvornår opstår lækagen – ved bestemte bevægelser, tidspunkter eller når du er træt? Den viden er vigtig for både dig og din læge.
• Læg mærke til, hvor ofte du går på toilettet. Ved normalt væskeindtag er det typisk 5-6 gange dagligt.
• Giv bækkenbunden pauser. Mere lækage sidst på dagen kan være tegn på træthed – det kan hjælpe at ligge ned i løbet af dagen.
• Undgå at spænde konstant. Det kan give træthed og forværre symptomerne – bækkenbunden skal også kunne give slip.
• Tilpas i stedet for at undgå. Små justeringer i tempo, pauser og belastning kan gøre en stor forskel.

Hvis inkontinens begynder at styre dine valg eller begrænse din hverdag, er det et vigtigt signal, som du bør tage alvorligt og få en faglig vurdering af.

Knibeøvelser er guld værd

Vi kommer ikke udenom det: din bækkenbund har brug for opmærksomhed. Knibeøvelser er ikke glamourøse, og de ryger sjældent højt op på listen over dagens favoritter. Til gengæld er de for mange en af de mest effektive måder at mindske inkontinens på.

Knibeøvelser kan hjælpe bækkenbunden med at blive stærkere og hurtigere til at reagere. Det er dog vigtigt at have realistiske forventninger. Knibeøvelser virker bedst, når de bliver en del af hverdagen og ikke noget, man lige gør i en periode. Tænk dem som vedligeholdelse snarere end et projekt, der skal afsluttes.

Mange kvinder har gavn af vejledning fra en fysioterapeut med særlig viden om bækkenbund og inkontinens efter fødsel. Her kan man få afklaret, om bækkenbunden aktiveres korrekt, om den er for spændt eller træt – eller om din inkontinens måske skyldes noget andet end fødsel.

Det behøver ikke være et tabu

Lad os slutteligt slå fast, at inkontinens ofte opleves efter en fødsel – men det betyder ikke, at du bare skal leve med det! Især ikke, hvis dine symptomer bliver ved.

Du har ret til at forstå, hvorfor symptomerne opstår. Og du har ret til viden og støtte, hvis inkontinens påvirker din hverdag, din selvtillid eller din livsglæde.

Jo mere vi taler åbent om inkontinens, jo lettere bliver det at genkende symptomerne og søge hjælp. Og jo mindre plads er der til skam.