Slyngeoperation mod urininkontinens (TVT-operation) – hvad er det?
Af overlæge, Karl Møller Bek - sidst opdateret 24. marts 2026
Oplever du urinlækage, når du hoster, hopper eller løfter – også længe efter du har født? For nogle kvinder er bækkenbundstræning med knibeøvelser en hjælp. For andre bliver symptomerne bare ved. I de tilfælde kan en slyngeoperation måske være en mulighed – en løsning, som mange kvinder dog ikke bliver fortalt om.
Hvad er en slyngeoperation?
En slyngeoperation kaldes også en TVT-operation, som står for Tension-free Vaginal Tape. Det er en behandling, der kan hjælpe dig, hvis du oplever stressinkontinens. Altså urinlækage, når du fx hoster, hopper, griner eller træner. Det er en type inkontinens, som en del kvinder oplever under graviditet og efter fødsel, hvor bækkenbunden kan have mistet noget af sin støttende funktion.
Ved en slyngeoperation går man ind og giver urinrøret ekstra støtte ved at placere en lille slynge under det. Slyngen hjælper urinrøret med at holde sig lukket, når trykket i maven stiger.
Hvorfor kan nogle kvinder få brug for en slyngeoperation efter fødsel?
Under en vaginal fødsel bliver din bækkenbund strakt maksimalt for at give plads til barnet. Det er en helt naturlig del af graviditet og fødsel. Men hos nogle kvinder betyder det, at støtten omkring urinrøret bliver svækket bagefter. Og når støtten så ikke er den samme som før, kan urinrøret have sværere ved at holde helt tæt, når trykket i maven stiger.
Det kan vise sig som stressinkontinens, hvor du oplever urinlækage, når du fx hoster, dyrker sport, hopper eller løfter. For mange kvinder kan bækkenbundstræning hjælpe med at genopbygge styrken og kontrollen. Men hvis lækagen fortsætter, selv efter du har arbejdet med din bækkenbund, kan en slyngeoperation i nogle tilfælde være en mulighed for at give urinrøret den ekstra støtte, det mangler.
Hvornår overvejer man en slyngeoperation?
En slyngeoperation kan typisk komme på tale, hvis du oplever vedvarende stressinkontinens, og hvis generne påvirker din hverdag og livskvalitet. For de fleste kvinder vil man først forsøge andre tiltag såsom målrettet bækkenbundstræning.
Men hvis lækagen så fortsætter, selv efter du har arbejdet med din bækkenbund og fået relevant vejledning, kan en slyngeoperation være en mulighed. Her vil en læge eller specialist vurdere dine symptomer og sammen med dig finde ud af, om operationen er den rette løsning for dig.
Det er altså ikke en behandling, man typisk starter med – men noget, der kan overvejes, hvis andre muligheder ikke har haft den ønskede effekt.
Hvordan foregår operationen?
Selve operationen er et relativt lille indgreb, som ofte foregår som dagkirurgi. Det betyder, at du typisk kan komme hjem igen samme dag.
Under operationen lægger lægen en lille slynge under dit urinrør gennem et lille snit i skeden. Slyngen placeres, så den kan give urinrøret den støtte, der mangler, når du oplever stressinkontinens. Snittet i skeden lukkes bagefter med tråde, der opløses af sig selv.
Efter operationen vil du som regel blive observeret i nogle timer, hvor man blandt andet sikrer, at du kan lade vandet normalt, før du tager hjem igen.
Du kan læse mere om, hvordan en slyngeoperation helt konkret foregår her.
Er bækkenbundstræning stadig relevant?
Ja, knibeøvelser er altid en god investering i din bækkenbund. Uanset om du står før eller efter en slyngeoperation, spiller musklerne i bækkenbunden stadig en vigtig rolle for støtten i underlivet.
En slyngeoperation kan give urinrøret ekstra støtte, men bækkenbunden er stadig med til at stabilisere området og hjælpe kroppen med at arbejde, som den skal. Når musklerne er stærke og samarbejder godt, kan det være med til at give en bedre funktion og en større tryghed i hverdagen. Derfor kan bækkenbundstræning være en vigtig del af at passe på din krop – både før en eventuel operation og bagefter.
Virker en slyngeoperation?
Generelt fortæller mange kvinder, at de føler en stor lettelse efter en slyngeoperationen, fordi de igen kan bevæge sig og være aktive uden at bekymre sig om lækage.
For nogle kan inkontinens nemlig fylde mere, end andre måske lige forestiller sig. Det kan påvirke alt fra motion og leg med børnene til sociale situationer eller generelt følelsen af tryghed i sin egen krop. Og fordi emnet er lidt tabubelagt, går mange også rundt med det alene. Derfor kan det føles som en stor lettelse, når symptomerne fylder mindre – ikke kun fysisk, men også mentalt.