5 gode råd til fødslen (og hvordan du beskytter din bækkenbund undervejs)

Det lyder næsten for simpelt, men din vejrtrækning spiller en kæmpe rolle under fødslen. 

Når det gør ondt eller bliver intenst, er det helt naturligt at spænde op og måske holde vejret. Men det får også bækkenbunden til at spænde op i stedet for at give efter. Når bækkenbunden spænder for meget, bliver det sværere for vævet – især omkring skedeåbningen og mellemkødet – at give sig. Det kan betyde, at baby møder mere modstand på vej ud, og at belastningen på vævet bliver større. 

En rolig og dyb vejrtrækning, hvor du trækker vejret helt ned i maven og puster langsomt ud, kan hjælpe kroppen med at slippe spændingen og arbejde med veerne i stedet for imod dem. 

Du behøver ikke gøre det perfekt – det er naturligvis ikke realistisk under en fødsel. Men bare det at vende tilbage til vejrtrækningen igen og igen kan gøre en forskel for, hvordan kroppen arbejder, og hvordan bækkenbunden giver slip.
 

2. Spørg til dine muligheder for fødestillinger 

Veerne er det, der driver fødslen frem. Selvom de kan være intense og smertefulde, er de samtidig kroppens måde at hjælpe din baby på vej. 

Hvis det er muligt, kan det gøre en forskel at forsøge at arbejde med veerne i stedet for imod dem. Det kan være ved at minde sig selv om at give slip i kroppen, følge vejrtrækningen og lade veen gøre sit arbejde, frem for at spænde op og “kæmpe imod”. 

Intuitivt får mange lyst til, at smerten bare skal forsvinde. Man spænder måske op og tænker: “nej, nej, nej”. Men hvis man prøver at vende det på hovedet og byde veen velkommen i stedet, kan det skabe en anden ro mentalt. Når man mærker, at en ve er på vej, kan det hjælpe nogle kvinder at tænke “ja, ja, ja” frem for at gå i modstand. 

Det betyder ikke, at du skal være positiv hele tiden – for veer gør ondt, og det er helt okay. Men at se veerne som en del af processen, frem for noget der skal bekæmpes, kan for nogle give mere ro og bedre samarbejde med kroppen.

Hvis du bliver syet efter fødslen på grund af en bristning, er det helt okay at være nysgerrig på, hvad der faktisk er blevet gjort. Jordemoderen vil typisk forklare dig, hvad der er sket, og hvordan du er blevet syet. Men lige efter en fødsel kan det være svært at tage det hele ind – og derfor kan det være en god idé at spørge ind igen, hvis noget er uklart. 

Du må gerne spørge: Hvad er jeg syet for? Hvor stor er bristningen? Hvordan er jeg syet? Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på? 

Det er også en mulighed at tage et kig på dit underliv i et spejl sammen med jordemoderen, så hun kan forklare, hvad der er blevet syet. Nogle kvinder kan desuden aktivere knibefunktionen ganske svagt lige efter at være blevet syet. Hvis det samme gælder for dig, kan det nemlig også være rigtig gavnligt at se i spejlet, mens man kniber, for at kunne sammenligne knibefunktionens fremgang i barselstiden. 

Det samme gælder, hvis du får et kejsersnit – her kan det også være en fordel at få forklaret, hvordan du er blevet syet, og hvad du skal være opmærksom på bagefter. Det handler ikke om, at du skal forstå alle detaljer – men om at få nok information til, at din krop giver mening for dig bagefter og på den måde få bedre betingelser for en god heling i tiden efter fødslen. 

Her kan du læse mere om, hvordan dét at briste under fødsel kan påvirke din bækkenbund.

En fødsel er også fysisk arbejde, og kroppen har brug for energi undervejs. I starten har mange stadig lyst til at spise, mens appetitten ofte bliver mindre som fødslen skrider frem. 

Derfor kan det være en god idé at have noget nemt med, som du kan hapse lidt af løbende. Små, lette snacks fungerer ofte rigtig godt – især ting, der ikke kræver meget tyggearbejde eller forberedelse. 

Det kan fx være:

Det behøver selvfølgelig ikke være fancy. Det vigtigste er, at det er noget, du har lyst til, og som er nemt at få ned, også når du ikke har så meget appetit. Det lyder måske som en lille ting – men lidt mad og drikke undervejs kan gøre en stor forskel for dit energiniveau og overskud.