Nedsynkning af livmoderen: Når underlivet føles tungere, end det plejer

Omkring 50 % af kvinder, der har født vaginalt, vil på et tidspunkt opleve nedsynkning af underlivet – herunder nedsynkning af livmoderen – i større eller mindre grad. Nogle opdager det knap nok, mens andre kan være meget påvirket af symptomerne. Det er en velkendt efterfødselsgene, og der findes flere måder at afhjælpe det på.

Hvad betyder nedsynkning af livmoderen?

Lad os starte med at definere, hvad nedsynkning af livmoderen egentlig er. Nedsynkning af livmoderen betyder, at livmoderen har bevæget sig ned mod eller ned i skeden, fordi det væv, der normalt holder den oppe, er blevet svækket eller strakt.

Bækkenbunden består af bindevæv, der danner en støttende “hængekøje” i bækkenet, og muskler, der aktivt løfter, stabiliserer og giver spændstighed. Sammen holder de livmoderen, blæren og tarmen på plads.

Under graviditet og fødsel bliver “hængekøjen” strakt og belastet. Det kan betyde, at vævet bliver mere eftergiveligt og giver mindre støtte. Når støtten mindskes, og tyngdekraften samtidig gør sin ting, kan livmoderen begynde at synke nedad.

Nedsynkning kan også indebære andre organer i underlivet, som fx blæren (cystocele) eller endetarmen (rectocele), tyndtarmen (enterocele).

Hvorfor kan man opleve nedsynkning efter vaginal fødsel?

Først og fremmest fordi en vaginal fødsel er en ret vild præstation af kroppen. Bækkenbunden skal give plads til et barn, og både muskler og støttevæv bliver belastet markant undervejs. Samtidig har den allerede i ni måneder båret rundt på din voksende livmoder, ekstra vægt og øget tryk.

Og det hele sker, mens hormoner gør vævet mere eftergiveligt.

For nogle kvinder forbedrer symptomerne sig meget med tiden, når kroppen får ro til at hele efter fødslen. For andre kan bækkenbunden have brug for lidt ekstra støtte og genoptræning.

Hvis vi skal være lidt mere konkrete, vil mange kvinder omkring et halvt år efter fødslen begynde at kunne få en bedre fornemmelse af, hvordan kroppen har det, og hvordan det sandsynligvis vil være fremadrettet – selvfølgelig med forbehold for, at der stadig kan ske forbedringer, eller at nogle vælger behandling eller operation.

Symptomer på nedsynkning af livmoderen

Nogle kvinder mærker faktisk slet ikke de forandringer, der kan være sket på bækkenbunden under fødslen. Der kan nemlig også gå lang tid, før symptomerne reelt bliver tydelige, fordi nedsynkning sker over tid.

Mange kvinder beskriver symptomer på nedsynkning af livmoderen således:

• En tyngdefornemmelse i underlivet – især sidst på dagen.
• En bulefornemmelse i skeden – ofte ret centralt og dybt (nogle kvinder opdager en hård klump ved skedeindgangen.
• Smerter og ubehag – fx ved samleje, længere tids gang eller stående arbejde.
• Inkontinens – at det er sværere at holde på urin, luft eller afføring.
• Lændesmerter – fordi nedsynkning kan give træk i ledbånd og støttevæv i bækkenet, som også har forbindelse til lænden.
  
  

Kan man forebygge nedsynkning af livmoderen?

Hvis støttevævet i bækkenbunden er blevet svækket, kan man ikke altid forhindre en nedsynkning. Men du kan gøre meget for at mindske risikoen ved at støtte og styrke bækkenbunden – især i tiden lige efter fødsel.

Det handler især om at være bevidst om bugtrykket – altså trykket i maven, der fx kommer, når man hoster eller løfter noget tungt. I de første uger efter fødslen er det en god idé at undgå tunge løft så vidt muligt. Og når du løfter – fx din baby – er det vigtigt lige at spænde op i bækkenbunden inden. Du kan også med fordel forsøge at undgå unødigt pres, fx ved toiletbesøg og forstoppelse.

Og måske vigtigst: Tag dine symptomer alvorligt, så du får de bedste betingelser for bedring.

Bækkenbundstræning – mere end knibeøvelser

Nedsynkning skyldes som sagt, at støttevævet er blevet belastet eller skadet. Og det kan man ikke ændre med knibeøvelser på samme måde, som man kan styrke en muskel.

Ved nedsynkning handler bækkenbundstræning derimod om at forbedre din bækkenbunds funktion, så den kan håndtere tryk og belastning bedre i hverdagen. Det kan være med til at reducere symptomer som tyngdefornemmelse, pres og lækage – især ved mild til moderat nedsynkning.

Træningen bør fokusere på:

• Samspil mellem vejrtrækning og bugtryk
• Korrekt aktivering af bækkenbunden
• Udholdenhed (ikke kun korte, hårde knib)
• Evnen til at slippe og afspænde igen

For mange kvinder giver det mening at få individuel vejledning, så træningen tilpasses graden af nedsynkning og den belastning, din krop udsættes for i hverdagen.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Du skal søge hjælp, hvis dine symptomer påvirker din livskvalitet – fysisk eller mentalt – eller hvis du går og bekymrer dig meget om det. Det gælder også, hvis du oplever tiltagende symptomer som tyngdefornemmelse eller problemer med at holde på urin, luft eller afføring.

Det er også en god idé at reagere, hvis du føler dig usikker på, hvad der egentlig foregår i din krop. At få en faglig vurdering kan give både afklaring, ro og ofte også konkrete redskaber til, hvad du selv kan gøre.

Du behøver ikke vente, til det bliver “slemt nok”. Din krop må gerne tages alvorligt tidligere i processen.

Gode råd til dig, der oplever nedsynkning i underlivet

Husk, at du langt fra er alene! Sandheden er, at rigtig mange kvinder uanset alder oplever nedsynkning som følge af at have født vaginalt. Det er en helt almindelig efterfødselsgene, men ikke noget, alle taler særlig højt om.

Hvis du fortsat oplever gener, kan din læge henvise dig videre til gynækologisk fysioterapi med henblik på målrettet genoptræning. Fysioterapi vil næsten altid være første valg, da de arbejder netop med problematikker som nedsynkning og kan tilbyde specialiseret rådgivning og behandling.

Hvis symptomerne fortsætter, kan din læge også henvise dig videre til en urogynækolog eller en specialafdeling på hospitalet.